Sancho.dk Anmeldelser af alt muligt jeg læser, ser, smager, hører og støder på

Fredericia Hardcore Festival ’09

London Pride, frieri og bønder med jernstænger

Følgende giver nok ikke sammenhæng eller mening for uindviede - og er sikkert lige kedeligt, om man forstår det eller ej.

Æh. Øh. Fe' festival. Jeg startede med at få en fredagsøl med en arbejdskammerat. Så tog vi ud og så noget bold og fik et par øl mere. Så sad vi i et klubhus med nogle fodboldvenner og drak lidt flere øl, mens vi ventede på en kammerat, der også skulle med til Fredericia, og mens øllene gjorde min gode kollega stadig mere varm på tanken om at tage med over til en gang hardcore.

Inden vi hoppede på toget købte vi nogle våde varer til turen. Øl og, fik jeg senere fortalt, en flaske Captain Morgan. Da-dum, da-dum. Mødte vores gode ven, der havde vores billetter på en skummel parkeringsplads, hvor han bevogtede bandsenes ting med en 8-ball i en sok. Så var stilen lagt. Ingen sagde noget til os om at vi gik den forkerte vej, da vi gik mod den nærmeste del af byens fæstningsvolde.

Men vi nåede da frem. Da jeg huskede, de laser mit tøj hang i en morgen, jeg vågnede på en tidligere udgave af festivalen, bad jeg flere gange gutterne om at holde mig fra pitten.

Det var da heller ikke tøjet, det gik ud over, da jeg gled efter cirka et halvt sekund i pitten. I stedet fik jeg et godt slag på skinnebenet, der endte med efterfølgende at give mig et par ufrivillige fridage. Har dog ikke de skarpeste erindringer om resten af aftenen udover at sidde ude på terrassen og dulme smerterne med kolde øl - indefra.

Lørdag fortsatte den samme behandling fra tidlig morgen til sen aften. Først med kioskøl på byens trappesten, så en god solid brunch, der kun blev skæmmet af et meget langt lyst hår i laksen - hvad fa'en hellere det end veganermad. Brunchen blev fulgt op af en tur til en bænk på havnen hvor en flok sabelsvingere udførte et-eller-andet ritual.

Så tog vi på en jagt rundt i byen for at finde en netcafé, hvor vi kunne grine af en usandsynlig sjov side med tatoveringer, som vi kaldte russian tattoo disasters. Da det ikke lykkedes, tilbragte vi de næste 4-5 timer med at drikke den ene herlige London Pride efter den anden på byens engelske pub.

Tilbage på pladsen sad vi og hyggede os gevaldigt i togvognsbaren - da-dum, da-dum. Her burde jeg sikkert skrive noget, meeen. Nå. Vi fik da også set et par koncerter igen denne dag. Sikkert noget voldfedt røvsparkende hardcore. Hvad ved jeg. Jeg husker, at vi så Wad'ers, og at de var lige så dejlige, som de altid har været, og at de spillede 8 x Skater-Flemming.

Næste morgen havde teltlejren været hjemsøgt af lokale bøller med jernrør, da vi vågnede. Nok ikke lige pissegodt håndteret af vagterne, hvis der overhovedet var nogen. Nå men når man ser bort fra denne katastrofale fejl, så var det ellers godt gået af det nye team. Men næste år må der gerne være lidt flere bands på programmet, som jeg kender.