Sancho.dk Anmeldelser af alt muligt jeg læser, ser, smager, hører og støder på

Undergrundsby ’09

Da havnen genlød af Boots & Braces og Mor med fuld fjerpragt

Der var lagt op til gang i den på Odense Havn, da festivalen Undergrundsby '09 løb af stablen. En stor hal lagde hus til grafittimalere, skatere og først og fremmest musikelskere. Men desværre var der næppe noget nær udsolgt - måske på grund af regnen, måske var der ikke reklameret nok, og måske er der bare ikke nok i Odense og omegn, som interesserer sig for den slags arrangementer. Entréen var ellers rimelig - måske endda i underkanten.

Men til gengæld var 15 kroner for lunkne dåsepilsnere fra Vestfyen komplet til grin. Mon ikke kolde Odense Classic eller ligefrem kolde kvalitetsøl ville have fået folk til at lægge et større overskud i baren? Under alle omstændigheder vil mange nok overveje, hvor længe de kommer, før musikken begynder en anden gang alene på grund af den pris på øl, som ikke engang var kolde.

Når det er sagt, så havde arrangørene også gjort meget rigtigt, og festivalen var klart det bedste initiativ længe i den ellers nærmest kulturløse turistfælde - one-trick-horse byen Hans Christian Odense. Og det var også pissehyggeligt at hilse på en god stak af de folk, jeg alt for sjældent ser.

Det bedste, arrangørerne havde gjort, var selvfølgelig at booke Last Seen Laughing fra Århus til at spille. Og ovenpå et eller andet mærkeligt indadskuende elektro-goth som vi var flere, der ikke kunne skille fra samme duos lydprøve, trængte salen seriøst til en portion befriende Oi! Det leverede de tre Århus-gutter heldigvis - og i en god times tid! Ren uprætentiøs street rock af en slags Odense sjældent - om nogensinde - genlyder af.

Bagefter gik Mor på scenen. Og de er sgu langt bedre og endnu mere underholdende end det indtryk, jeg havde fået fra deres hjemmeside. Seriøst gang i de to festlige og fjerpragtklædte satirikere.

Senere var der noget crossover fra São Paolo-bandet Bandanos. Det lød en hel del af noget bekendt. Men ok. Helt ok.

Til sidst havnede jeg i en taxi ud til nogle venner på landet, hvor jeg desværre ikke holdt til den videre fest særligt længe - så vidt jeg husker. Men hyggeligt var det. Ikke mindst næste morgen hvor de søde, rare og meget gæstfri værter bød på en solid full English. Uden den havde det følgende halvandet døgns lidelser nok været meget meget værre.

Be Sociable, Share!

•