Koncert « Sancho.dk

29jul/09Fra

Re-Distorted Picnic 09

Hvem sagde ko-punk?

Det lykkedes for politi og andre smålige bureaukrater at aflive minifestivalen Distorted Picnic 09 en lille uge før, den skulle finde sted. Kravene til arrangørerne om hegn og vagter og andet pjat var til sidst så uoverskuelige, at festivalen ikke kunne løbe rundt.

Men heldigvis ville gode kræfter det anderledes. Det krævede en svedig indsats fra arrangører og bands, der sprang med på ideen. Og ikke mindst en venlig bondemand der sagde, at han da godt kunne have en flok punks, skins og andre suspekte misfits rendende rundt på sin gård en dags tid. Og i løbet af få dage stod Re-distorted Picnic 09 klar til om lørdagen - nu som en endagsfestival.

Selv vejrguderne bakkede op om projektet og sendte kun en enkelt mindre byge på en dag, hvor meterologer havde truet med både silende regn og skybrud - ikke mindst ved Århus.

Man kan sige en masse godt om servicen: Bilen, der kørte i rutefart mellem Brabrand og festivalen, de billige (og oftest kolde) øl, maden hvor der både var tænkt på almindelige mennesker (hotdogs) og kostfornægtere (veganergryde). Det var alt sammen med til at skabe en god og afslappet stemning.

Men selvfølgelig er musikken en vigtig faktor til en festival. Og den var der også masser af.

Jeg kom for sent til John D Band, så den første koncert for mig var Yvon G, der kalder sig selv sing-a-noise-writer. Lidt for indadvendt for min smag og nok mere noget for mere dystre og eller stenede folk - som også var der og tydeligvis nød at stå på den stenbelagte gårdplads og svaje til Yvons Weltschmerz, der blev serveret på et baggrundstæppe af svævende støjrock.

Wicked Skulls var god gedigen gang-i-den punk rock. Helt ok men i mine ører overgået af både Clean Boys' frække og underholdende hardcore rock med guitarlir og Surfing Henchmen der tog hele gårdspladsen i brug til deres fede instrumentale surfrock tilsat corpse paint - eller hvad pokker det gik ud på.

Ind i mellem de to sidstnævnte spillede Pickled Hearts en lækker omgang rock med mere end en smule inspiration fra Union Jack-land. Og det var klart festivalens suverænt fedeste koncert. Bundsolidt!

Resten fik jeg ikke hørt så meget af, da mit program også stod på hyggesnak med gamle og nye venner og billige danske pilsnere fra stalddøren - se det var en rigtig gårdbutik. Til sidst tog vi en hyrevogn fra de landlige omgivelser til en mindre Århusiansk privatfest hos nogle gæstfri folk med en fornuftig musiksmag.

Endnu engang tak til arrangører, bands og de mange rare århusianere for en herlig dag.

Tagged som: Festival, Hardcore, Koncert, Punk, Rock Ingen kommentarer

5jul/09Fra

Hatebreed på Kansas City Odense 26/6-09

Hardcore druk

Efter en hård uge på arbejde, trak jeg den lidt ud fredag eftermiddag, før jeg luskede afsted. Det var ikke så dumt gjort, for ganske som håbet sad der nogle flinke mennesker og fik sig en øl på Sir Club, da jeg gik forbi. Det viste sig godt nok, at de ikke var til at hugge eller stikke i, når det gjaldt aftenens hardcore arrangement på Kansas City.

Så efter en god håndfuld øl, en kyllingekebab på Twister og endnu et overtalelsesforsøg og lidt flere øl på Sir Club tog jeg en vogn ud til Kansas City - jeg havde også fået at vide, at nogle svagt bekendte fra Århus allerede var på vej der ud.

Og ganske rigtigt. Jeg så de to, allerede så snart jeg var ved at bestille min første øl - der så langt fra var dagens første. Jeg vinkede dem hen og forklarede, hvem jeg var - deres bekendtskab med mig var nemlig endnu svagere end den anden vej. Men et par øl hjalp hurtigt lidt på det.

Et eller andet langhåret band spillede på den ene scene, og det var helt okay at vippe foden til. Solen varmede stadig godt, og øllene løb hurtigt ned i halsen. Desværre viste det sig, at rygterne havde talt sandt, og at musikken skulle stoppe allerede klokken 23, fordi showet foregik udendørs. Men der manglede stadig et band efter de langhårede: Amerikanske Hatebreed.

Jeg husker desværre ikke det helt store fra koncerten, andet end at jeg syntes, at det var afsindigt fedt, og at jeg aflagde flere besøg i den undskyldning for en pit, folk forsøgte at holde gang i oppe foran scenen. Og endnu flere i ølboden.

Der blev dog også tid til at hilse på et par folk fra gamle dage, som jeg har det med kun at støde på, når jeg er ultrafestligt stemt. Bagefter tog vi tilbage ind til byen, hvor jeg dog snart forlod selskabet og så en anden side af Odense.